Logbog til langtur: hvilken logbog holder på lange stræk?

Den logbog, der holder på langtur, består af to dele: en app eller plotter, der optager sporet hele tiden, og en papirlog, hvor vagten skriver position, kurs, fart, barometer og vejr med faste mellemrum. På en overfart over Skagerrak, en uge i Østersøen eller et stræk over Atlanten er det netop kombinationen, der gør logbogen brugbar. Formatet betyder mindre end to spørgsmål: Kan logbogen stadig føres, når strømmen er væk, og kan den næste vagt forstå den klokken fire om natten?

Logbog til langtur: det skal den kunne

Rutine pr. time og pr. vagt

Giv hver vagt et fast skema. Det skal være så kort, at det også bliver gjort i 30 knob.

Hver time: klokkeslæt, position, kurs over grund, fart, barometer, vind (retning og styrke), sejlføring, motor til eller fra.

Ved hvert vagtskifte:

1. Læs de sidste seks timer i loggen højt for hinanden.
2. Notér barometerændringen over tre timer. Et fald på flere hektopascal bør få jer til at se på vejret igen.
3. Tjek tanke, lænsepumpe, sejl og sikkerhedsliner.
4. Skriv kort, hvad næste vagt skal holde øje med: skibstrafik, vindskifte, et rev eller en tid for reb.
5. Den afgående vagt skriver navn og klokkeslæt. Så kan alle se, hvem der havde ansvaret.

Vil du vide, hvad der hører hjemme i en enkelt linje, så se Hvad skal stå i en logbog. Den daglige rutine for kortere ture står i Sådan fører du en logbog.

Papirbackup: en position hver tredje time

Skriv en position på papir mindst hver tredje time på åbent hav, og hver time nær land og i trafik. Tallet tre kommer af, hvor meget bestikket kan løbe af sted.

Eksempel: Du sejler 6 knob, og kompasset viser 5 grader forkert. Efter tre timer har du sejlet 18 sømil. Sideafvigelsen er 18 × sin 5° ≈ 1,6 sømil. Viser farten samtidig 0,5 knob for meget, er du 1,5 sømil længere tilbage, end du tror. Tilsammen er du cirka 2,2 sømil ved siden af. Kommer der en ukendt strøm på 1 knob oven i, bliver det 3 sømil mere, altså op mod 5 sømil i værste fald.

Efter tre timer er det stadig en cirkel, du kan navigere ud af. Efter tolv timer med samme fejl er den fire gange så stor, og så er bestikket ikke meget værd ved indsejlingen til en norsk skærgård. Læg desuden et papirkort i en plastlomme med den planlagte rute og et par alternative havne.

Strømbudget: et eksempel

Tallene her er et eksempel. Tjek dine egne på databladene og ved at måle.

En powerbank på 20.000 mAh rummer omkring 74 Wh ved 3,7 volt. Regn med et tab på cirka 15 % ved opladning, så du har omkring 63 Wh til rådighed, og det rækker til godt to døgn med forbruget ovenfor. Starlink eller en anden bredbåndsløsning bruger typisk langt mere end telefonen, så sluk for den mellem tjek af vejr og beskeder, hvis strømmen er knap.

Hvad "løbende opdateringer" dækker over

Der er to slags opdateringer, og de har forskellige krav.

Til besætningen er det loggen selv: den skal være opdateret, så enhver om bord kan se, hvor I er, og hvad der er sket. Her er det disciplinen, der tæller.

Til familien på land er det korte beskeder via satellit. En satellitmessenger, for eksempel fra Garmin eller Iridium, sender position og tekst på få watt. Starlink giver internet, men kræver langt mere strøm og skal monteres, så den kan se himlen. Aftal et fast tidspunkt pr. døgn, og aftal også, hvad folk derhjemme skal gøre, hvis en besked udebliver. De fleste misforståelser på land opstår, når der ikke er sagt noget om det.

Dele en overfart op i dagsnotater

Skriv med faste døgn, så du nemt kan finde rundt bagefter. Del overfarten ved en bestemt tid, for eksempel 12.00 UTC, og afslut hver dag med en samlet linje: position, distance sejlet det seneste døgn, motortimer, vejrudsigt for det næste døgn og status for vand og brændstof. Ankommer I til en havn undervejs, begynder en ny tur.

Brug én tidsreference for hele overfarten og skriv den øverst på siden. På et stræk over Atlanten skifter tidszonen undervejs, og UTC sparer dig for forvirring. På en tur til Norge eller Bornholm er dansk tid som regel nok, så længe den står anført.

Typiske stræk fra Danmark

Om der er pligt til logbog om bord på en lystbåd under dansk flag, står der ikke noget om i Søfartsstyrelsens regler for fritidssejlere, som vi har gennemgået (pr. november 2026). Skibsdagbog indgår som emne i yachtskipperprøverne. Vil du have et sikkert svar til din båd, så spørg Søfartsstyrelsen på fritid@dma.dk. Fremmede havne og forsikringsselskaber kan have deres egne krav.

Manta på lange stræk

Manta optager med din iPhones GPS og bevægelsessensorer og fortsætter i baggrunden uden net, så sporet kører videre hele vejen over. Afgang, ankomst, motor og ankring logges automatisk, og vejr, sejlskift og noter tager et eller to tryk. Saml dagene som ture i et togt, så får du overfarten samlet ét sted. Med Manta Pro kan familien følge båden på et weblink, når I har net om bord; uden net optager Manta videre og sender positionerne, når forbindelsen er tilbage. Papirloggen skal du stadig selv føre, for telefonen kan løbe tør, og den skal ikke være eneste kopi på et langt stræk. Du kan læse mere under automatisk logbog og i Digital logbog eller papirlogbog.