Lav dit eget polardiagram: kalibrér log og vind, optag rene stræk, filtrer data og beregn målfarter, med et udregnet eksempel.

Lav dit eget polardiagram ud fra bådens egne data

Foto: John Bell, Unsplash

Du laver dit eget polardiagram ved at kalibrere instrumenterne, sejle stabile stræk ved faste vindvinkler og vindstyrker og beregne en målfart pr. vinkel og vindbånd ud fra de rensede data. Resultatet er en polar for netop din båd, med din last og dine sejl. En konstruktørs polar eller en ORC-beregning viser, hvad en ideel båd kan. Din egen viser, hvad din båd rent faktisk gør, og den kan du bruge til trim, VMG og rutevalg.

Hvorfor konstruktørens polar afviger fra din

Designpolarer er beregnet ud fra skrog og sejlplan med en ren båd, nye sejl og en dygtig besætning. Din båd har en rejselast, en lidt ældre genua, en bund med lidt vækst og måske en foldepropel i stedet for en racerpropel. Forskellene er ikke fejl, men hele pointen med at måle.

Kalibrér instrumenterne først

Alt, der er galt i instrumenterne, går direkte ind i polaren. Det skal gøres, før du samler data.

Log (fart gennem vandet). Sejl en målt distance begge veje med motor, ved samme omdrejninger og i roligt vejr. Eksempel: distancen er 1,00 sømil. Loggen viser 1,06 den ene vej og 1,02 den anden. Gennemsnittet er 1,04, så loggen viser 4 % for meget, og korrektionsfaktoren er 1 ÷ 1,04 ≈ 0,96. Ved at køre begge veje ophæver strømmen sig selv.

Kompas. Sejl en kendt kurs på en fast mærkelinje eller sammenlign med GPS-kursen i strømfrit vand. Afvigelser på flere grader viser sig siden som forkert vindvinkel.

Vindvinkel. Hvis du sejler lige op mod vinden med sejlene ude af spillet, skal den tilsyneladende vinkel være 0 grader. Viser den noget andet, er sensoren skæv. Sammenlign også den tilsyneladende vinkel for bagbord og styrbord ved samme kurs mod vinden. De skal være ens.

Vindstyrke og højde. Vindmåleren sidder i mastetoppen, hvor det blæser mere end ved dækket. Mange polardata angives for vind i 10 meters højde, så tjek, hvad din kilde bruger, og vær konsekvent. Polarer bruger sand vind, ikke tilsyneladende vind (se Sand og tilsyneladende vind).

Båden før målingerne

Rengør bunden og propellen, og notér, hvad du gjorde. Skriv vægten ned: fyldte tanke, besætning og last om bord. Notér også sejlføringen, for en polar for fuldt storsejl og genua er ikke samme polar som en med første reb og fok. Lav hellere to polarer for to sejlføringer end én, der er et kompromis.

Data til dit eget polardiagram: stabile stræk

Du skal bruge stræk med stabil vind og stabil kurs. Som udgangspunkt skal du holde kursen i mindst 30 sekunder pr. måling, men et minut eller mere giver bedre resultater, fordi bådens fart skal nå at falde til ro efter hver trimændring.

Vindvinkler. Sejl disse sande vindvinkler, med samme intervaller for bagbord og styrbord: 40, 45, 52, 60, 70, 90, 110, 120, 135, 150, 165, 180 grader.

Vindbånd. Saml data i bånd på 2 knob, for eksempel 6, 8, 10, 12, 14, 16 og 20 knob sand vind.

Rutine. Vælg en dag med stabil vind, ikke en byget, og sejl et par vinkler ad gangen. En eftermiddag i Sydfynske Øhav med 10 til 12 knob giver allerede brugbare tal, så længe du undgår skygge fra land og de stærkeste strømme i Lillebælt og Storebælt.

Filtrering af data

Smid disse ting væk, før du regner:

  • Tid med motoren i gang.
  • Manøvrer: stagvendinger, bomninger, sejlskift og de første 30 sekunder efter.
  • Surf: korte farttoppe på en bølge giver falske topværdier.
  • Vind, der ikke er stabil: et hurtigt skift i vindretning eller store udsving i styrke.
  • Tydelig strøm: især i Storebælt, Lillebælt og Øresund kan strømmen forstyrre en måling på fart over grund.

Brug fart gennem vandet (BSP), når du har en log, der er kalibreret, for polaren skal vise bådens fart i forhold til vandet. Fart over grund (SOG) indeholder strømmen, så den bør kun bruges i strømfrit vand og med målinger begge veje.

Binning: vinkler og vindbånd

Fordel de rene data i celler på cirka 10 grader og 2 knobs vindbånd, gerne lidt tættere op mod vinden, hvor farten ændrer sig hurtigt. Du skal altså finde målfarten for for eksempel 60 grader ved 12 knob. Brug de samme celler til den ene og den anden halsning, medmindre båden er meget asymmetrisk.

Høj percentil i stedet for gennemsnit og maksimum

Gennemsnittet af alle dine målinger er for lavt, for det indeholder alle de gange, du ikke sejlede optimalt. Maksimum er for højt, fordi det indeholder surf og vindbyger. En høj percentil, for eksempel 90. percentil, ligger imellem: Det er en fart, du faktisk har nået flere gange i gode forhold.

Eksempel med 11 stræk ved 60 graders sand vindvinkel og 12 knob, sorteret: 6,1 6,2 6,3 6,3 6,4 6,5 6,5 6,6 6,6 6,7 og 7,6 knob. Gennemsnittet er 6,5 knob, 90. percentil er 6,7 knob, og maksimum er 7,6 knob. Det sidste er en surf, der aldrig kommer igen.

Sand vindvinkelStrækGennemsnit (knob)90. percentil (knob)Maks. (knob)
45°95,96,16,3
60°116,56,77,6
90°146,97,27,9
120°86,46,87,5
150°65,25,66,0

Tallene er et eksempel fra et bånd på 12 knob sand vind og beskriver ikke en bestemt båd.

I hånden, i regneark eller ud fra logget data

Med papir og lommeregner kan du sagtens lave en første polar med fem vinkler og tre vindstyrker: notér vinkel, vindstyrke og fart, når alt er stabilt, og saml det i en tabel. I regneark går det hurtigere, og filtre og percentiler er indbyggede funktioner. Har du NMEA-data logget, kan et program sortere rigtig mange stræk på én gang, og så kræves der mindre sejlads for det samme resultat.

Hvor meget skal der til? Til en brugbar første polar skal du regne med mindst fem til ti gode stræk pr. celle i de vinkler og vindstyrker, du oftest sejler i. Det svarer typisk til en sæson. Kanterne af diagrammet, som ved meget hård vind, kommer senere.

Brug af polaren

VMG. Kurs op mod vinden er ikke altid bedst ved den mindste vinkel. Ud fra eksemplet er VMG ved 45 grader 6,1 × cos 45° ≈ 4,3 knob, og ved 60 grader 6,7 × cos 60° ≈ 3,4 knob. Her vinder 45 grader tydeligt.

Målfart. Vis tallet på et instrument eller på en lap papir ved roret. Du kan med det samme se, om trimmet er rigtigt.

Rutevalg. En ruteplanner bruger polaren til at finde de bedste kurser. Med en polar, der ligner din båd, bliver vejrrouting mere troværdig. Selve læsningen af et polardiagram gennemgår vi i Sådan læser du et polardiagram.

Polardiagram i Manta

Manta bygger polaren pr. båd ud fra de stræk, du sejler med motoren slukket, og henter vind og fart fra dine forbundne instrumenter. Det kræver altså instrumenter og er en del af Manta Pro. Prikkerne på diagrammet viser de vinkler, du faktisk har sejlet, linjen imellem er skønnet, og du kan se, hvor komplet polaren er. Performanceprocenten bruger bådens egne data, hvor 100 % er en realistisk målfart, og fra 90 % og op regnes som godt sejlet. Se mere under polardiagrammer.

Bådens polar, bygget op af dine egne stræk.

Spørgsmål

Hvordan laver jeg mit eget polardiagram?

Kalibrér log, kompas og vind. Sejl stabile stræk ved faste vindvinkler og vindstyrker, filtrer manøvrer, motor og vindbyger fra, del data op i vinkler og vindbånd, og brug en høj percentil som målfart.

Hvor længe skal et stræk vare, før det kan bruges?

Hold kursen i mindst 30 sekunder. Længere stræk giver færre tilfældige udsving, så sigt efter et minut eller mere i stabile forhold.

Hvorfor adskiller min polar sig fra konstruktørens?

Konstruktørens polar er en beregning af en ideel båd med perfekte sejl og ren bund. Din egen viser din last, dine sejl og din bund.

Skal jeg bruge fart gennem vandet eller over grund?

Fart gennem vandet. Fart over grund indeholder strømmen og gør polaren forkert, medmindre du måler i strømfrit vand og begge veje.

Polardiagrammer til sejlbåden ud fra dine egne ture

Manta klarer det for dig

Polardiagrammer til sejlbåden ud fra dine egne ture Pro

Manta bygger bådens polardiagram ud fra de ture, du sejler, og viser, hvor godt hun sejler på alle kurser i forhold til vinden.