Signifikant bølgehøjde, bølgeperiode, vindbølger og dønning samt Douglas-skalaen. Sådan læser du en bølgeprognose, og hvad den betyder på en sejlbåd.
Foto: Tim Marshall, Unsplash
Søen beskriver, hvor urolig havet er. Prognoser angiver den som signifikant bølgehøjde (cirka gennemsnitshøjden af den højeste tredjedel af bølgerne) sammen med bølgeperioden, tiden mellem to bølgetoppe. Højden fortæller dig, hvor store bølgerne er; perioden fortæller dig, hvor stejle og ubehagelige de bliver. Douglas-skalaen omsætter bølgehøjden til et tal fra 0 (stille) til 9 (ekstremt høj sø).
Signifikant bølgehøjde
Bølger er aldrig lige store. Signifikant bølgehøjde (Hs) er gennemsnittet af den højeste tredjedel. Den passer ret godt med det, en erfaren sejler ville vurdere med øjet.
- De fleste bølger er lavere end Hs.
- En gang imellem når en enkelt bølge op på cirka det dobbelte af Hs. På et langt stræk skal du regne med at møde nogle af dem.
Bølgeperiode
Perioden er tiden i sekunder mellem to bølgetoppe, der passerer det samme punkt. Ved samme højde:
| Periode | Føles som |
|---|---|
| Kort (under cirka 6 s) | Stejl og krap sø, båden hugger og mister fart |
| Middel (cirka 6–10 s) | Typisk for vindbølger, der er ved at bygge sig op |
| Lang (over cirka 10 s) | Lange, rullende bølger, som regel dønning langvejs fra |
En kort periode med stor højde er den ubehagelige kombination. På lavt vand og tæt på kysten bliver bølgerne også stejlere.
Vindbølger og dønning
- Vindbølger skabes af den vind, der blæser, hvor du er. De vokser med vindstyrken, med den tid, det blæser, og med afstanden over åbent vand (stræklængden).
- Dønning skabes af vind et andet sted og rejser langt. Den har en længere periode og kan rulle ind på en stille dag.
Når vindbølger og dønning kommer fra forskellige retninger, bliver søen urolig og forvirret, svær at styre i og trættende for besætningen. Gode prognoser angiver begge hver for sig.
Douglas-skalaen
| Kode | Betegnelse | Bølgehøjde |
|---|---|---|
| 0 | Stille (spejlblank) | 0 m |
| 1 | Stille (krusninger) | 0–0,1 m |
| 2 | Glat sø | 0,1–0,5 m |
| 3 | Let sø | 0,5–1,25 m |
| 4 | Moderat sø | 1,25–2,5 m |
| 5 | Grov sø | 2,5–4 m |
| 6 | Meget grov sø | 4–6 m |
| 7 | Høj sø | 6–9 m |
| 8 | Meget høj sø | 9–14 m |
| 9 | Ekstremt høj sø | over 14 m |
Det er WMO's koder for søens tilstand, og betegnelserne svarer til dem, der bruges i mange havudsigter. En kort definition finder du i ordbogen: Douglas-skalaen. Hvordan vind og bølger hænger sammen, kan du se i Beaufortskalaen.
Hvad gør bølgerne værre
- Vind mod strøm eller tidevand: kortere, stejlere, brydende bølger.
- Lavt vand: bølgerne bremses, bliver stejlere og kan brække.
- Pynter og havneindsejlinger: bølgerne hober sig op og kastes tilbage.
- Tiltagende vind: en ung sø er kort og stejl, før den bliver længere.
Søen i din logbog
Manta viser vind, sø og vejr for hver time af en tur. Bølgerne skønnes ud fra bådens egne bevægelser, så det er de bølger, du faktisk har sejlet i. Bølgediagrammet er en del af Manta Pro.
Spørgsmål
Hvad betyder en bølgehøjde på 2 meter i prognosen?
Det er den signifikante bølgehøjde, cirka gennemsnittet af den højeste tredjedel af bølgerne. Mange bølger vil være lavere, og en gang imellem kan en enkelt bølge være næsten dobbelt så høj.
Er en lang eller en kort bølgeperiode bedst?
Ved samme højde er en længere periode som regel mere behagelig. Bølgerne er længere og mindre stejle. Bølger med kort periode og samme højde er stejle og får båden til at hugge.
Hvorfor er bølgerne værre, når vinden blæser mod strømmen?
Strømmen gør bølgerne kortere, mens vinden bliver ved med at bygge dem op, så de bliver stejlere og brækker lettere. Strømsøer og havneindsejlinger ved ebbe er klassiske steder for det.
Manta klarer det for dig
Vejrlog for hver sejltur
Hver tur viser vind, søgang og vejr for hver time. Hvor dine instrumenter er tavse, udfylder Apple Weather hullerne.
