Sejlercertifikater sammenlignet: SBF, SKS, RYA og ICC

Der findes ikke ét sejlercertifikat, der gælder overalt. Hvad du skal have, afhænger af fire ting: bådens flag, det land du sejler i, bådens størrelse og motor, og om du får betaling for at være om bord. Til privat sejlads på egen båd kræver overraskende mange lande slet ingenting; til bareboat-charter gælder charterfirmaets regler oven i loven; og til at sejle med betalende passagerer findes der altid et særskilt erhvervscertifikat. Denne guide sammenligner de certifikater, du mest sandsynligt støder på (Tysklands stige fra SBF See til SHS, RYA-stigen op til Yachtmaster Ocean, ICC, de amerikanske certifikater fra ASA og US Sailing samt de danske, norske og svenske beviser), og fortæller, hvilket der passer til hvilken slags sejler.

Fire regler for sammenligning af certifikater

• Flaget bestemmer, hvad der kræves; kysten bestemmer, hvad der accepteres. En båd følger reglerne i det land, den er registreret i. Det land, du besøger, kan derudover bede udenlandske skippere om bevis for deres kompetence. Det er det, ICC er til.
• Krævet og anbefalet er to forskellige ting. I Tyskland er kun SBF See lovpligtigt til søs; SKS, SSS og SHS anbefales til deres farvande og bliver kun obligatoriske på både i erhvervsmæssig brug. I Storbritannien og USA kræves intet til privat sejlads. Mange af certifikaterne nedenfor er kvalifikationer, ikke tilladelser.
• Charterfirmaerne sætter deres egen barre. En base vil typisk forlange et kystcertifikat, et radiocertifikat og et sejler-cv, uanset hvad den lokale lov siger, og reglerne varierer fra land til land og fra firma til firma.
• Radiocertifikatet er noget for sig. Overalt i Europa skal den, der betjener VHF-radioen, have et operatørcertifikat (SRC eller tilsvarende); til RYA's Yachtmaster-prøver og til tysk erhvervssejlads er det et formelt krav.

Vælg et certifikat

Vælg et system og et niveau: tegningen viser, hvor langt fra kysten certifikatet rækker, om det dækker erhvervsmæssig brug, og hvilke både det gælder for. Derefter følger den erfaring, det kræver, og hvad du kan bruge det til.

Side om side

Hvert certifikat på én linje: hvor langt det bringer dig, hvilke både, om loven kræver det, om det dækker betalt arbejde, og om det tæller som ICC. Derefter følger de sømil, dage og prøver, det kræver. ICC, International Certificate of Competence, er det internationalt aftalte bevis på en skippers kompetence efter UNECE-resolution 40; udenlandske myndigheder og charterbaser beder besøgende skippere om det. En afstand markeret anbefalet eller godtgjort er ikke en lovfæstet grænse: Tysk lov anbefaler kun SKS, SSS og SHS til deres farvande, og Storbritannien og USA kræver intet certifikat til privat sejlads, så deres certifikater beskriver, hvad du er uddannet til. Tabellen kan rulles sidelæns; certifikatkolonnen og overskriften bliver stående.

Hvilket certifikat er det stærkeste?

RYA Yachtmaster Offshore er den kvalifikation, der rækker længst. Den aflægges som prøve, ikke som kursus, den bygger på dokumenteret søtid frem for undervisning, og med den kommercielle påtegning accepteres den som førerbevis på små erhvervsyachter under britisk flag og er opført af Spanien og andre til charter. Det tyske SHS rækker til de samme farvande (hele verden), men er ren teori oven på SSS, og uden for de tysktalende charterbaser er der få, der kender det. Danmarks Yachtskipper 1 og Norges D5LA er stærke nationale certifikater til store både, men der bliver sjældent spurgt efter dem i udlandet.

De egentlige forskelle ligger ikke i navnene:

• Søtidscertifikater over for kursuscertifikater. RYA's Yachtmaster-prøver og de tyske SSS og SHS kræver sømil, dage eller overfarter, før du må gå til prøve. RYA Day Skipper, ASA 104, Förarintyg og Kustskepparintyg er kurser eller teoriprøver med lidt eller intet krav om erfaring.
• Hvad søtiden tæller. RYA tæller dage om bord, nattetimer, overfarter over 60 sømil og tidevandsfarvand; de tyske certifikater tæller kun sømil, og til SSS og SHS kun sømil sejlet efter det forrige certifikat; Danmarks Y1 og USCG tæller måneders og dages tjeneste.
• Praktisk prøve på en yacht. De tyske SKS og SSS, RYA's Yachtmaster-prøver og den danske duelighedsprøve tester dig på vandet; SHS, Y3, Y1, D5LA, Båtførerbevis og de svenske intyg gør det ikke.
• Erhvervsmæssig brug. De tyske certifikater omfatter den pr. farvand; RYA kræver en påtegning; USA og Sverige har særskilte erhvervscertifikater; Danmark og Norge tillader passagersejlads med små både med ekstra beviser.
• International anerkendelse. Til privat sejlads er det ICC, der tæller, ikke det nationale navn bag. Tyskland, Holland, Finland og Norge udsteder det på grundlag af deres nationale certifikater; Storbritannien udsteder det til personer bosat i landet; Danmark og Sverige udsteder det slet ikke, og Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og USA har ikke tiltrådt det, selv om deres charterbaser accepterer det.

Valg af certifikat

• Weekendsejler i Østersøen eller Nordsøen på egen båd. Under tysk flag er SBF See alt, hvad loven kræver, når motoren yder over 15 hk; SKS er det fornuftige næste skridt og det, der tæller til charter. Under dansk eller svensk flag skal du intet have under 15 m eller 12 × 4 m, men duelighedsbeviset eller Kustskepparintyg er den anerkendte standard og grundlaget for alt derover. Under norsk flag er Båtførerbevis obligatorisk, hvis du er født i 1980 eller senere. Tag SRC, så snart der er en VHF om bord.
• Charter i udlandet. Skaf et ICC på den måde, dit land tilbyder: de tyske kort er allerede et, Norge og Holland udsteder det, personer bosat i Storbritannien får det fra RYA på grundlag af Day Skipper praktisk. Tag SRC og det certifikat, basen nævner: SKS eller Day Skipper plus ICC i Grækenland, ICC eller SBF See plus VHF i Kroatien, ASA 104 eller US Sailing Bareboat plus et sejler-cv i Caribien. Danskere og svenskere uden ICC sejler på deres nationale bevis og et sejler-cv; spørg basen, før du booker.
• Ambitioner om havsejlads. Saml tallene fra den første sæson (sømil, dage om bord, nattetimer og overfarter over 60 sømil), og beslut senere, om det skal være RYA Yachtmaster Offshore eller det tyske SSS. RYA-vejen tæller flere slags erfaring, aflægges på vandet og er kendt verden over; den tyske vej kræver færre formaliteter og fører til SHS og erhvervssejlads i hele verden under tysk flag. Juridisk kræver din egen tyskflagede båd kun SBF See, også til havs. SSS og SHS er anbefalet, og det er dem, charterfirmaerne spørger efter.
• Arbejde på både. Under britisk flag er Yachtmaster Offshore med kommerciel påtegning det gængse skipperbevis til kodede yachter op til 24 m; under tysk flag SKS, SSS eller SHS efter farvand plus et radiocertifikat; i USA USCG OUPV- eller Master-licensen; i Norge dækker D5L små både med op til 12 passagerer, i Danmark kan Y3 træde i stedet for duelighedsprøven for handelsskibe på sådanne både; i Sverige Fartygsbefäl klass VIII. Alt større kræver professionelle STCW-certifikater.

Andre nationale certifikater

Holland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Finland har alle deres egne stiger. De betyder noget, hvis du sejler under disse flag eller chartrer en lokalt flaget båd; gæster på egen båd er generelt dækket af deres flagstats certifikat eller et ICC.

Ingen af disse seks lande udsteder ICC til brug på havet bortset fra Holland og Finland; Frankrig, Italien, Spanien og Portugal anvender stadig den ældre resolution 14, så deres tilladelser er nationale dokumenter, og EU-borgere sejler deres både på deres eget lands certifikat inden for dets grænser.

Sømil fra den første tur

Alle certifikater ovenfor, der kræver erfaring, spørger efter den samme håndfuld tal: sømil, dage til søs, nattetimer, overfarter over en vis længde, tid som skipper og, for RYA, om farvandet var tidevandsfarvand. De er nemme at miste over et par sæsoner og besværlige at rekonstruere. Manta registrerer dem tur for tur (den faktisk sejlede distance, datoerne, timerne efter mørkets frembrud, overfarter over 60 sømil, tidevandsfarvand og din rolle om bord) og lægger dem sammen pr. person. Når du søger, laver den en sømilsattest med turene opført og skipperens underskrift på, i den form de fleste organisationer godkender ved siden af deres egne papirer. Det er stadig eksamenskommissionerne, der afgør, hvad der tæller; optegnelsen er det, du møder op med.

Hvordan du dokumenterer selve sømilene, står i Sådan dokumenterer du dine sømil til et sejlercertifikat, og de tyske detaljer i Sømil til det tyske SKS-certifikat (Seemeilennachweis).